20. februar 2011           



Huset skal isoleres grundigt, så vi kan spare
på varmen og dermed energiregningen.
Vi har derfor besluttet at isolere Galleriet ind-
vendigt og beklæde med gipsplader, så kan vi
måske senere få isoleret hulmuren.
Der skal trækkes kabler til udstillingsbelysning,
inden vi kan isolere loftet over udstillingsrummet.


Det koster rigtig mange penge at renovere et gammelt hus.
Meget kan vi gøre selv, men der er også opgaver, som vi er nødt til
at få autoriserede håndværkere til at udføre.
Byggematerialer er dyre og vi skal bruge en hel del for at alt lever
op til nutidige standarder.

For at skaffe penge til færdiggørelsen af stuehuset har vi i januar/
februar henvendt os til en lang række lokale forretninger, håndvær-
kere og firmaer, med henblik på om de vil forny/forlænge deres
sponsorater. Tidligere fik sponsorer en plade på søjlen foran ind-
gangen, men som noget nyt vil sponsorerne for deres støtte få et
visitkort på vores hjemmeside, med link til deres egen hjemmeside.

I henhold til Kunstnergaardens fundats er det fondens primære op-
gave at bevare Saltofte Larsen Samlingen og sikre offentlig adgang
til samlingen evt. mod entrébetaling.
Bygningerne, som rummer Saltofte Larsen Samlingen er i et lang-
somt men naturligt forfald, hvilket også har indflydelse på værker-
nes tilstand.

Mange af træskulpturerne lider under angreb af borebiller.
Entrébetalingen alene kan ikke financiere vedligehold og evt. mere
gennemgribende renovering af disse bygninger.
Derfor er vi nu gået mere aktivt ind i fundraising-fasen og vi er så
heldige, at have fået kontakt til Finn Pilgaard Beyer og Bent Lundberg
Pedersen, som har erfaring med fundraising og de vil bistå os med at
udfærdige ansøgninger til fonde og andre, som kunne tænkes at ville
støtte projektet økonomisk.